Boligerne

Da boligerne ligger i en gammel bygning, har de hver deres egen charme og er meget forskellige.

Boligerne tv-stue

De 44 lejligheder er på enten et eller to værelser. Boligerne indeholder en entré med indbyggede skabe, en opholdsstue med køkkensektion med to kogeplader og et køleskab samt et badeværelse med toilet, bruser, og spejl. I torums boligerne er der også soveværelse med indbyggede skabe.

Hver bolig er forsynet med kaldeanlæg samt tv- og telefonstik.

Ud over selve boligen har Brogårdshøj et aktivitetscenter, et motionsrum, bibliotek/ tv-stue, en hyggelig have og to dejlige terrasser. På fællesarealerne har vi motionscykler og vores hyggelige Café Brogårdshave.

Du skal betragte fællesarealet som en del af din bolig. Du betaler også husleje for din andel af fællesarealet.